Dkg udstillingen i Hamburg 2000

Forfatter: Gunnar Lützen
Oprettet: 03/12-2007 03/12-2007
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Besøg og møder
 Del

I kender den fornemmelse, hvor man spontant afgør at gøre noget, som man ikke rigtigt har planlagt. Det samme var for mit tilfælde.

Der var engang nogen i SKS, da jeg var med på SKS udstillingen, spurgte om jeg ikke havde lyst at rejse med til nogle af de andre udlandske udstillinger og besøge dem. Nu er det sådan at jeg bor på Færøerne og ikke altid har den mulighed at besøge de forskellige killiudstillinger der er rundt omkring i Europa. Da jeg fandt ud af, at den tyske DKG udstillingen skulle være i Hamburg, slog jeg til. Mine feriepenge var endnu ikke brugte og da der var to fridage der lå tæt på den weekend som udstillingen skulle være, var spørgsmålet om ferie på planen.

Jeg ringede til Henning Ravn og spurgte om han kendte nogen der skulle med til DKG udstillingen og om jeg kunne køre med dem. På det tidspunkt skulle Henning selv med og vi aftalte at han skulle undersøge om der var plads for mig også. Nogle dage senere ringede Henning tilbage til mig og fortale at jeg kunne overtage hans plads, da han var blevet opereret i benet og ikke kunne tage med. Jeg skulle køre med Claus Boilesen og Finn Larsen, to SKSere som jeg kendte godt. Nu var det så at pakke kufferten og skaffe pas og valuta. Jeg havde sendt to forskellige killifisk, Rivulus cryptocallus og Cynolebias wihtei til DKG udstillingen som bidrag fra SKS.

Hvordan ville så en sådan tur være. Jeg havde læst i de gamle nummer af killibladet om disse ture, hvordan man kunne fare vild på landevejen, selve udstillingen med fisk og folk og de her mærkelige udtryk killivending og diverse andre ord. Ville jeg nu selv komme til at opleve alt dette som jeg havde læst om.

Min tur til Tyskland begyndte allerede torsdagen den 1 juni kl. 8.30 da jeg skulle med bussen til vores lufthavn. Denne tur tog kun 1½ time, så med flyet til København, igen 2 timer, men sikkert og i godt behold kom jeg så til Danmark. Vejret var fint denne dag, men desværre var denne dag en helligdag så alle de akvariebutikker som jeg ville besøge var lukkede, så jeg benyttede dagen med at besøge Danmarks Akvarium. Dette kan jeg godt anbefale til alle. Der er rigtigt mange spændende og anderledes fisk, end hvad jeg havde set.

Fredagen kom og jeg havde aftalt med Claus at møde ham og en svensker Lars-Olof Arvids på Hovedbanegården kl. 9.30 om morgenen. Desværre var bussen fra Göteborg forsinket, men til sidst ankom Lars-Olof og så manglede vi kun Finn Larsen. Turen gik så til Solrød Strand hvor Finn stod og ventede på os og så var der en færge der skulle nås. Desværre var vi lige 5 min. forsinkede og vi så med ærgrelse hvordan vores færge lige så langsomt sejlede fra os. Det blev dog kun til en lille pause i solskin hvor vi kunne strække vores ben da den næste færge kom lidt senere. Turen over til Tyskland var helt uden problemer, vi fik os noget at spise og købte lidt ind til hyggeaftenen i Hamburg. Claus og Finn havde regnet ud at da vi kørte ud af færgen havde vi ca. 3 timers kørsel til Hamburg og dette passede rimeligt godt. Med Claus som chauffør og Finn som navigatør ankom vi til Hamburg i godt behold, men hvor var udstillingen ??

Vi havde kørt i nogle minutter da Claus sagde at det var tid til en killivending. En killivending, tænkte jeg, hvad er det og før jeg kunne spørge de to andre på forsæderne, hvad dette var, oplevede jeg det. Midt på vejen lavede han en rigtig flot og elegant 180o sving og drejede ind på en sidevej. Jeg tror nok at det var Finns evner som navigatør, der gjorde at vi kun kort tid senere standsede uden for nogle bygninger. Var vi kommet til det rigtige sted. Zoologischen Museum, jo vi var kommet på den rigtige plads. En parkeringsplads stod næsten og ventede på os, så vi smuttede ind på denne uden at spørge nogen om den var optaget.

Selve DKG killiudstillingen var i et af lokalerne i Zoologischen Museum. Jeg var meget spændt på at se hvordan en den største killiudstilling i Europa så ud og jeg blev godt nok forbavset. Der var rigtigt mange akvarier. Der var 540 akvarier med fisk i og i hele taget tror jeg nok der var 600 akvarier til sammens. Et som jeg hurtigt lagde til mærke til var, at tyskerne bruger plastik akvarier, hvor i nogle af dem havde lidt spagnum, nogle blade og i andre nogle vandplanter. Lyset var ikke som hos SKS, det var almindelige glødepærer, der ikke gav det bedste lys og så var det rigtigt varmt inde i lokalet. Dette var nok ikke godt for flere af de killifisk, der ikke tåler for megen varme, det samme var for mit vedkommende. Efter en time var jeg nødt til at foretrække til de andre køligere lokaler, hvor jeg så gik og kikkede på alle de udstoppede dyr istenden for. Nå tilbage til udstillingen. Der var mange flotte og for mit vedkommende sjældne killifisk. Selv de fisk som jeg havde sendt til Tyskland var kommet godt frem og lå og svømmede i bedste velgående rundt i akvariet.

Jeg havde også hørt Claus og Finn snakke noget om en killilygte, hvad var nu dette for noget og hvad skulle de bruge en sådan til. Jeg fik svaret da jeg igen trådte ind i udstillingslokalet. Der stod nogle personer og kikkede ind i et at akvarierne og i hånden havde de en lygte. På grund af dårligt lys, var man selv nødt til at have en lygte som man så lyste ind i pågældende akvarie for at se fisken og dens farver. Nu var klokken blevet lukketid og vi blev enige om at finde vores hotel. De andre deltagere fra SKS var også kommet i godt behold til Hamburg. Vi var Alf og Anita Persson, Lars-Olof Arvids fra Sverige, Gunnar Lützen fra Færøerne, Claus Boilessen, Finn Larsen, Peter Kirchhof, Mogens Juhl, John Rosenstock, Tonny Brandt Andersen, Henrik Korzen og Michael Snebang fra Danmark. Hvis det var nemt at finde udstillingen, var der sværere at finde hotellet. Jeg kan ikke rigtigt huske hvor mange killivendinger vi lavede eller hvor ofte vi standsede op for at se om vi var på rigtig vej, men det var mange. Det komiske var dog, at vi havde kørt forbi hotellet en gang før, før vi så Alfs røde bil. Den stod parkeret uden for vores hotel. Vi fik tømt vores biler og så var det med at finde en parkeringsplads. Dette er en kunst, at finde en parkeringsplads i Hamburg, men vi fandt en hver rimeligt hurtigt og ikke så langt fra vores hotel. Hotellet var fint og vi blev indkvartere på vores værelser, to og tre personers værelser. Efter at vi havde fået lagt vores ting i på vores værelse, skulle vi have noget at spise og vi blev enige om at tage hen på en Italiensk hjørnecafe lige ved hotellet. Maden og servicen var fin og to timer senere mætte og i godt humør, skulle vi ud og se lidt på Hamburg kulturelle gade, Reeperbahn. Jeg havde også hørt mange historier om dette distrikt i Hamburg, men jeg tror nok at det mest ligende Thorshavn gader på Olaifesten i juli måned. Masser af mennesker, lys og god stemning. Vi fik os noget at drikke ved en af gadecaféerne og i hele taget var der en hyggelig stemning blandt os killioter.

Lørdagen, dagen efter mødtes alle til morgenmad på hotellet, hvor vi så aftalte at bruge formiddagen til at besøge nogle akvariehandlere. Den første akvariehandel på listen var Aquarium-Grotte, Louise Schröder Str. Dette var for mit vedkommende, en rigtig stor akvariehandel med et stort og varieret udvalg af akvariefisk i alle størrelser og prisniveau. Der var mange forskellige slags akvariefisk, både tetra-, barbe-, labyrint-, killifisk, cichlider, maller, ferskvand- og saltvandsfisk, kendte og ukendte fisk og et stort udvalg i akvarietilbehør. Der var også nogle af os der også købte nogle enkelte fisk.

Bagefter blev vi delt op i to grupper. De der ville tilbage til udstillingen for at se fisk og de der ville besøge flere akvariehandlere. Jeg valgte den gruppe der skulle ud og se på akvariehandlere i Hamburg. I vores gruppe var jeg, Lars-Olof og Tonny.

Den næste butik på listen var Aquarium Tonndorf, Stein-Hadenberg-Str. 9-13. Også på vej dertil oplevede jeg en killivending, men vi kom så på det rette sted. Dette var en mindre akvarieforettning end Aqaurium-Grotte, men den havde et rigtigt godt og stort udvalg af fisk og tilbehør. Også her blev der købt nogle fisk. Så gik turen til en akvarieforhandler som Tonny kendte godt. Denne handel havde desværre specialiseret sig indefor Diskus, så hvis man er Diskus fan, var man kommet til det helt rigtige sted. Det var her jeg for første gang har set et par Diskusfisk til 1800,- DM. Der var også et meget lille udvalg af andre fisk, men dog ikke til den helt store interesse. Så gik turen hen til den sidste akvariehandler, Aquarium Eimsbüttel, Sandweg 1. Denne lignede mere den akvariehandler som jeg kender her på Færøerne. En butik med lidt plads at gå rundt i, men et stort udvalg af tilbehør til fisk og dyr. I kælderen fandt vi så akvarierne. Der var også et rimeligt godt udvalg af fisk også her blev også lavet nogle indkøb.

Vi blev så enige om, først at køre tilbage til vores hotel for at parkere vores fisk på værelserne og så bruge resten af dagen til egne formål. Her gik vi så i hver sin retning. Jeg skulle først veksle nogle penge som skulle bruges til killiauktionen og så gik turen tilbage til udstillingen. Nu var det så at notere sig de fisk som man skulle byde på i morgen og ellers gå rundt og se på de andre killifisk, snakke med de andre killioter der var på udstillingen og ellers slappe af til hyggeaftenen. Her mødte jeg så Jan Wester, Gunnar Åsblom og to andre SKSere fra Sverige. Vi fik en meget hyggelig snak om killifisk og om forholdene på Færøerne. Da klokken nærmede sig det tidspunkt kl. 18.00, hvor vi skulle mødes til hyggeaftenen, fulgtes jeg og Gunnar Åsblom ned til havnen, hvor det restaurantskip lå, som alle killifolkene skulle mødes. Vi var nok nogle af de sidste der kom, for et øjeblik senere sejlede vi ned ad Elben.

Båden var fyldt med glade killifolk. Vi fra SKS sad næsten alle samlet ved to borde. Der var en rigtig god og hyggelig stemning ombord blandt alle killifolkene. Maden var rigtig god, det var et tag selv bord med mange tyske specialiteter, dessert, masser at drikke og med levende musik sad vi så og spiste og snakkede med de andre. Under festen var der så præmieuddeling og her var der flere i SKS der fik en præmie. Vi ankom så tilbage i havnen ca. kl. 22.00 om aftenen.

Så kom søndagen. Auktionen. Jeg var spændt på om jeg nu kunne købe de fisk som jeg havde udset mig, for jeg havde hørt at der kunne blive rift om nogle arter og priserne kunne også blive høje. Vi pakkede alle vores ting sammen og forlod vores hotel kl. 8.30 og tog ud til udstillingen. Der var mange mennesker opmødt og efter en kort forsinkelse begyndte så selve auktionen. Det er sjovt at opleve en killiauktion hvor man rigtigt kan se de andres iver for at købe netop den killifisk, de havde udset sig. De fleste fisk blev solgt for ca. DM 30,- i gennemsnit, men der var også en japaner til stede og han fik nogle af fiskene op på en pris af ca. DM 100,- parret. Da der var 540 forskellige par killifisk på udstillingen tog det lang tid med at få solgt alle. Dog var der ca. 12 par fisk der ikke blev solgt. Hvorfor ved jeg ikke. De dyreste killier var Rivulus spec. "Arua" og Rivulus modestus "Rio Mutum" der blev solgt for DM 130,- parret og de billigste, Nothobranchius fuscotaeniatus " TZ 97/57" blev solgt for DM 3,-.

Da auktionen var slut ca. kl. 13.00, var det lige tid til at efterse sine købte fisk, (ja, jeg fik næsten alle de killifisk, jeg havde udset mig), sige farvel til de nye killi venner og så gik turen hjem til Danmark igen. Nu var det et problem at finde ud af Hamburg, fylde benzin på bilen og nå færgen. Jeg må dog indrømme at turen tilbage igen var mindre interessant, da vi for det meste sov i bilen og det irriterede vores chauffør meget. Nå, turen hjem gik godt, vi nåede færgen, fik kørt Finn hjem og sagt farvel til ham, nåede Hovedbanegården i København hvor Lars-Olof skulle med bus hjem il Sverige igen og så skulle jeg på Vandrehjem. Claus var så venlig at køre mig til vandrehjemmet. Nu var det kun 1 dag mere, så var jeg igen hjemme på Færøerne, men der var altid et lille problem, da man ikke må indføre levende dyr til Færøerne, var jeg nødt til at smugle mine fisk gennem tolden. For at gøre en meget lang og kedelig historie meget kort, ja jeg kom igennem tolden uden problemer og af de 20 fisk som jeg havde med hjem, er kun 2 døde.

Jeg er i dag glad for at jeg tog det spontane beslutning at rejse til DKG udstillingen. Dette var lidt anderledes end hvad jeg havde læst i de gamle numre af Killibladet, men det var alligevel et stort oplevelse for en, der kun har været til udstilling hos SKS og ikke har de samme muligheder som de andre i SKS.

Jeg vil her til sidst takke alle dem der var med og dem der har opfordret mig at komme med på udstillingen. Jeg kan varmt anbefale en sådan tur til en udenlandsk killiudstilling. Hvem ved, måske kan vi også få en killiudstilling her på Færøerne i en kommende fremtid.


Gunnar Lützen


Denne artikel er skrevet af:
Gunnar Lützen, g_lutzen@hotmail.com