Bundlag i akvariet

Forfatter: Ib Vestergaard
Oprettet: 20/11-2007 20/11-2007
Sidst redigeret: 26/05-2010 26/05-2010
Oprettet under: Dekoration
 Del

Helt på bunden

- en artikel om bundlag

Version 1.2

Bundlagets betydning kommer ikke bare an på størrelsen - men også på dets fysiske sammensætning. Dét handler denne artikel om.....

"Ja, jeg har da grus på bunden af mit akvarie" eller "Ja da, jeg har grus i mit akvarie". Et bundfilter ? "Nej, det har jeg vist ikke !?"

Har du hørt nogen sige sådan?! Måske en begynder, men de mere garvede har da også deres problemer med bundlaget - kort sagt alt det dér med grus, småsten, sand og filtrering. Misforståelserne begynder ved valget af grustype og så fortsætter det ellers med spørgsmålet om hvad det nu kan gøre for akvariet, vandet og fiskene.

Der er det dekorative grus [overs. bem.: Artiklen er amerikansk og derovre ser man ofte bundlaget som en slags gulvtæppe i akvariet - og sådan et tæppe kan ha' sjove farver som lyserødt, blåt og meget andet. Sådan noget, der jo ikke er særlig almindeligt i Danmark, har mildt sagt ringe virkning overfor vandet. Originalartiklen bruger mere plads på at fortælle hvor nytteløst jukset er, men dét springer vi over hér.]



Akvarium med sand - (c) Karl-Henrik.dk

Så er der blandingen af fint og groft materiale. De grove dele tillader vandet at sive igennem, men de fine dele dæmper vandets gennem- sivnings hastighed.

Et bundlag, der kun består af grove dele, har iflg. sagens natur en masse åbninger. Det tillader en hurtig gennemstrømning af vand. Men den meget åbne struktur begrænser filtreringen til noget nær et minimum.

Bundlagets virkning afhænger ikke blot af materialets størrelse, men også af dets sammensætning. Dét erfarede jeg selv for nylig:

Jeg havde netop købt et relativt fint, lysebrunt, bundmateriale fra min forening. Det tog lang tid at vaske det rent, meget længere end ved andre bundlagstyper.

Jeg havde købt ca. 7 kg til mit 250 liter selskabsakvarie. Det første jeg så, da jeg begyndte at vaske det ud, var en masse meget små partikler. De bestod af jord, sand og ler.

Normalt skulle der en skylning til, så ville det meste være fjernet. Den efterfølgende skylning skulle tage det sidste. Men ved dette bundlag, tog det mig over 5 min. pr. portion for at få det bare nogenlunde rent.

Mit råd i sådanne tilfælde er: Bliv ved med at vaske gruset, til vandet er helt klart.

Du skal rode rundt i det med hænderne, så du får alt skyllet godt og omhyggeligt igennem.

Bare jeg dog havde fulgt denne simple regel, men, ak, jeg blev træt og følte mig sikker på, at det ved at være ok, så - i strid med alle mine fine principper hældte jeg gruset i akvariet.

Bagefter fyldte jeg vand på.

Det er ofte sådan i et akvarie, at vandet bliver plumret første gang, man hælder det over et nyt bundlag. Det er der ikke noget mærkeligt i, men det må ikke være så plumret, at man ikke arbejde i akvariet.

En anden tommelfinger-regel siger: Et bundfilter skal kunne skabe klart vand i løbet af 24 timer.

Sådan gik et ikke i mit akvarie. Efter en uge var vandet stadig plumret.

Altså vask, vask, vask og vask gruset, sandet eller hvad du nu skal have i akvariet, FØR du hælder det i og fylder op med vand! Vaskevandet skal være krystalklart ! Hvis du trods ihærdig og vedvarende gennemvask ikke kan opnå det klare skyllevand, så brug gruset i haven i stedet for i akvariet. Alle kan gøre et dårligt køb, og sådan et har du gjort i dét tilfælde.

Det var bare ærgerligt !

I den oprindelige artikel fortæller forfatteren: - Jeg har arbejdet i et laboratorium, hvor man afprøvede konstruktions- materialer.

Erfaringerne herfra har hjulpet mig til at forstå strukturer i et materiale, således også i akvariegrus. Det er ikke lige meget hvorledes sammensætningen er.

En af metoderne, vi brugte, var at hælde en mængde grus eller småsten ned i en tromle sammen med små stålkugler. Det hele kom så i omdrejninger og bagefter kunne vi se, hvor stærk overfladen havde været. Dét siger noget om grusets evne til modstå kemiske angreb.

En anden test metode er lade materialet gennemstrømme af vand. Derved kan man se, hvor længe de små partikler er om at løsrive sig og blive til små-partikler.

Et bundlag, der hele tiden afgiver små-partikler, vil til stadighed give plumret vand og sandsynligvis også kemisk forurening i akvariet.

Det bedste bundlag til de fleste formål er flodstrøms grus. Det er bogstaveligt talt grus fundet i udtørrede flodlejer eller i flodlejer med vand.

Det er ofte hård silicium med indhold af basalt og måske granit. Vandet vil i tidens løb have slebet alle skarpe kanter af.

Filtermateriale af plastik eller andre kunststoffer anses for at have store overflader, derfor skulle de være ideelle til bakterie-kulturer. Iflg. denne teori skulle det give bakterie-kulturerne mulighed for at formere sig maximalt og dermed gøre filtreringen tilsvarende effektiv - men sådan er det altså ikke. Forklaringen er såmænd ganske simpel:

Hvis vi har en sten på 20 cm2, skulle der, teoretisk, være et tilsvarende areal for bakterierne at leve på, men dét er der bare ikke ! De kan ikke udnytte sådan et stort, sammenhængende, areal.

Hvis vi derimod brækkede den i fire stykker, så havde stadig 20 cm2 materiale, men der ville være mere areal. Hvert stykke, som tænkes at være = 1/4 af den samlede sten, ville have i det mindste én side ekstra, altså næsten en fordobling af det samlede areal. Ved at slå sten i stykker, har vi altså fået 80 cm2 areal.

Nu går en sten jo ikke bare i fire stykker. Hvis den splintres, så er det i langt større mængder, så af de 20 cm2, kan der kan hurtigt opstå et areal på 150 cm2.

Nedbrydningen kan mangedobles og der bliver bare plads til flere og flere bakterie-kulturer der alle udnytter deres, hver for sig mindre arealer, fuldt ud.

Gruset giver altså at stort substrat for bakterie-kulturer. Men hvad med vandet, der strømmer igennem det? Hæmmer eller støtter vandet bakteriernes udvikling?

For få svar på dét, skal vi lige se på de større partikler igen. Det er dem, hvor vandet strømmer hurtigt igennem, alt for hurtigt til at bakterierne kan nå at gøre deres vigtige arbejde.

Hvis vi ser på de filtre, som tilbydes i alm. handel, så er de alle fremstillet for en bestemt gennemstrømning pr. time. Der oplyses altid en (maksimal) liter/kap. pr. time. Det kan jo være flotte tal, men de fortæller ikke andet, end at der løber x antal liter igennem i timen.

Gennemstrømning, ja - men hva' med rensningen ?!

Hér har vi fordelen ved et bundfilter, hvor vandet strømmer igennem et gruslag. Hér vil det ikke vare længe før vandet bliver delvist renset. Ammoniak konverteres til nitrit og sådan fortsætter det indtil der er en afbalanceret kemi i akvariet. Ammoniak værdierne er nær 0, nitrit under 0,1 ppm og fiskene - ja, de har det bare dejligt.

Hvilket bundlag skal vi vælge ? Det må ikke være for groft, så strømmer vandet for hurtigt igennem. Hvis det er for fint, stopper det hullerne i bundfilteret. Den rette størrelse vil være omkring 2 mm i diameter. Husk i øvrigt papirclips reglen - den siger at et stykke grus skal passe ind i øjet på en normal papirclips.

Større sten, anbragt som dekoration, har ingen rensende virkning.

Altså, skal du have nyt bundlag i akvariet. Skyl det, skyl det, skyl det !

Det skal gøres. Evt. kan du gøre det over flere gange. Nogle er imod den helt store vask på en gang, de siger, at det vil gøre det af med alle bakterierne og dermed måske give grobund for skadelige nye bakterier.

Dertil kan siges, at bakterier formerer sig hurtigt og er der bare nogle få tilbage af den oprindelige bestand, så bliver de hurtigt til mange igen. Der er jo ikke tale om en desinficering.

Bemærkning fra Karl-Henrik Arendt:
Personligt bruger jeg sand i alle mine akvarier. Fordelen ved det er at skidtet ikke trænger ned i det, og er lige til at suge op. Jeg køber oftest den der hedder 0.5 til 0.8 mm. Jeg har stor succes med at Vallisneria, Sværdplanter, Anubias og Cryptocoryner kan vokse i det.

Denne artikel er skrevet af @kva-net´s redaktør.
Kilde: Artiklen All Washed Up skrevet af Frank G. Anderson. Orig. art.: Bragt i TFH, april 96
Denne artikel bringes med tilladelse fra @kva-net - det elektroniske akvarieblad (copy right) Eksternt link www.akva-net.dk
Eftertryk kun med tilladelse fra @kva-net