Akvariestart del 2 Grus og bundlag

Forfatter: Christian Steffensen
Oprettet: 20/11-2007 20/11-2007
Sidst redigeret: 20/11-2007 20/11-2007
Oprettet under: Akvariestart
 Del

Når akvariet er anskaffet, er det første man skal gøre, at købe noget grus eller sand til bundlaget.

Der er ganske vist mange slags bundlag, men oftest vælger man groft sand eller grus. Grundlæggende skal man vælge et materiale, der i hvert fald ikke modarbejder den hovedtype af akvarium, man er ved at anlægge - og som ofte, mere eller mindre bevidst, går i retning af et akvarium med enten hårdt eller blødt vand med dertil hørende fisk og planter.
Det betyder i praksis, at "almindeligt akvariegrus" er et godt valg, med mindre man satser på specielle fisk eller planter, som kræver særlig blødt eller hårdt vand. Begynderen skal holde sig fra fra f.eks. spagnum for at prøve at anlægge et blødt-vands akvarium. Men hvis man køber cichlider som sine første fisk, kan man sagtens satse på (også) kalkholdige materialer i bundlaget (spørg akvariehandleren).
Gruset er en vigtig del af dekorationen og har betydning for både planter og fisk. Det kan være mere eller mindre fintkornet, og det kan være lyst eller mørkt og med en bestemt farve. Da alle lyskilder har en bestemt farve, f.eks. som "varme" eller "kolde" lysstof-rør, vil valget af lyskilde påvirke også bundlagets udseende.

Forberedelsen af gruset efter køb består normalt i at vaske det godt i rindende vand og i mindre portioner, f.eks. i en meget ren spand. Stik en slange ned i bunden og pres urenhederne op. Først når det vand, der løber ud, er helt klart, er gruset rent.
Enkelte akvarister mener, at gruset ikke bør vaskes, fordi man så foruden urenheder fjerner nogle af de næringsstoffer, som findes i gruset. Det gælder dog formentlig mest meget fintkornet sand, jord eller ler, der alligevel ikke lader sig skylle rent. Almindeligt, lidt grovere sand og grus, af den slags akvariehandleren har mest af, kan man godt skylle igennem for at fjerne de værste urenheder.

Mørkt grus er roligere at se på, også for fiskene, og skjuler lettere urenheder. Lyst grus giver et "livligere" udseende akvarium, men kan også gøre fiskene mindre synlige, og det meget lys kan betyde, at fiskene blive stressede eller bange, så deres farver ender med at blive blegere. Afhængig af fiskenes farve virker bundlaget desuden mere eller mindre camuflerende, hvilket kan være af betydning for fiskenes indbyrdes forhold, hvis de jager hinanden eller hvis ynglen søger at skjule sig.
Kornstørrelsen har også en vis betydning. Bestemte fisk, f.eks. nogle cichlider, suger grus ind i munden og spytter det ud igen. På den måde kan de flytte ganske store mængder, enten fordi de synes, det er "sjovt", eller fordi de forbereder parring og "redebygning". Til den slags fisk bør man tænke på, at kornstørrelsen ikke skal være for stor, og at kornene ikke må være for skarpe.

Planterne kan evt. blive stående i rockwool i de plactic-potter, de ofte er i, når man kommer hjem med dem fra akvariehandleren. I gartneriet har planterne groet i glas-ulden, fordi de kun lever af den gødning, der hele tiden bliver viftet forbi planten med strømmende vand (og stenuld er desuden så porøs, at den holder på ilten). Hvis ikke der er tale om en flydeplante, skal planten i akvariet til at leve både af fotosyntesen gennem bladene, og af den næring rødderne uden at være lukket inde kan suge til sig fra næringssaltene i bundlaget.
Potten skæres af, man fjerner meget forsigtigt så meget rockwool som muligt, renser rødderne og klipper dem en smule i spidserne. Døde eller beskadigede rødder og blade fjernes, og hele planten ses efter for evt. algebelægninger og snegleæg mv. Sunde rødder er nærmest hvide, dårlige og døende rødder er nærmest blåsorte. Evt. kan man fjerne de yderste, største blade, så man tvinger planten til at vokse.
Man planter derefter ned i bundlaget, som skal have en vis tykkelse. Rødderne fordeles lidt ud, så vokser de bedre, end hvis de holdes samlet, og man trykker forsigtigt gruset til omkring planten - med lidt øvelse kan det gøres med én hånd. Ofte har man for at give en dybdevirkning lagt et tykkere lag grus bagtil i akvariet, så er der også plads til større planter med større rødder.

Rødder, bakterier og kornstørrelse: Rødderne rådner lettere i fintkornet sand end i grovkornet grus, i hvert fald hvis akvariet ikke er i balance. Der er stor forskel på, hvordan planternes rødder er, med grove eller fine forgreninger, men det er uklart, om det bør påvirke valget af grusets kornstørrelse - rødderne foretrækker dog nok korn, der ikke er for skarpe. Vandet og dermed de næringssalte mv., der er opløst i vand, får lettere adgang i planternes rødder, når kornstørrelsen ikke er for lille - så er der mere plads til at vandet kan strømme gennem bundlaget. Men nærmest omvendt kan man sige, at de kulturer af bakterier, der skal udvikle sig for at få akvariet i økologisk balance, bedre fremmes af en fin end af en grov kornstørrelse. I princippet har et fintkornet bundlag i hvert fald en større samlet kornoverflade. Da bakterierne lever på overflader, skulle det give bedre vilkår for bakterievækst. Atter omvendt giver fint sand lettere belægninger af "biofilm", en smattet, tynd, sammenhængende overflade af sammenvoksede bakterier, og det ser ikke så godt ud. Hvis man - som videregående! - vil eksperimentere med jord eller ler som bundlag (pas på), er det dog netop biofilmen, som får den slags materiales meget fine korn til at hænge sammen, så de ikke virvles op og gør vandet helt uklart.

Der skal en vis vedligeholdelse til også af bundlaget. Selv om man filtererer vandet for urenheder og ofte skifter vand, er det svært at undgå bundslam. Partikler af smuds samler sig lige ovenpå og efterhånden længere og længere ned i bundlaget. I længden bliver det derfor nødvendigt at rengøre gruset, men hvis man gør det for meget, fjerner man også næringssalte og bakterie-kulturer i bundlaget. Med en slamsuger kan man rengøre bundlaget samtidig med, at man tapper vand af ved vandskift. Når man roder lidt rundt i bundlagets overflade, får men en masse snuller op med vandet.
Denne artikel er skrevet af:
Christian Steffensen, christian@akvariesiden.dk


Tysk grundighed. Sandvaske-apparat (Klingelhöffer: 1928